Grundlæggende er der to hovedstrategier for implementering af et ERP-system:
Faseopdelt strategi
Den faseopdelte strategi kan for eksempel opdeles i:
Den faseopdelte strategi kan selvfølgelig bestå af en kombination af de forskellige varianter.
Big Bang strategi
De primære fordele ved en Big Bang strategi er, at det tager kortere tid at gennemføre en samlet implementering for alle lokationer, hvorved synergigevinster hurtigere kan opnås. Ligeledes vil omfanget af midlertidige interfaces kunne begrænses i forhold til de faseopdelte strategier.
Ulemperne ved Big Bang strategien er dog, at strategien er meget ressourcekrævende under projektet og stiller store krav til en stærk projektledelse og en høj forankring af projektet i virksomhedens øverste ledelse. Omfang og kompleksitet af processer kombineret med politisk uenighed på tværs af lokationer kan kraftigt medvirke til at øge risiciene i projekter med denne strategi.
Vi ser oftest Big Bang strategien hos virksomheder uden eller med kun meget få udenlandske lokationer, hvor ERP-løsningen skal implementeres, og hvor processer og funktioner er stort set identiske på tværs af lokationer. Hvis Big Bang strategien skal gennemføres i en virksomhed med flere lokationer, kræver det, at man har standardiserede og ensartede processer på tværs af virksomheden.
Slim Big Bang strategi
Faseopdeling af processer og funktionalitet i Slim Big Bang strategien medfører, at projektet bliver mere overskueligt og kræver færre samtidige ressourcer. Derved begrænses risiciene også i forhold til en Big Bang strategi.
Ulemperne ved Slim Big Bang strategien er, at den samlede implementering afsluttes senere, og at behovet for udvikling af midlertidige interfaces bliver væsentligt større.
Den typiske faseinddeling hos virksomheder, som vælger denne strategi, er en opdeling mellem økonomi, logistik og HR. Disse virksomheder har oftest økonomi som værende første fase.
Ulemperne ved Slim Big Bang strategien er, at den samlede implementering afsluttes senere, og at behovet for udvikling af midlertidige interfaces bliver væsentligt større.
Common core/roll out strategi
En common core/roll out strategi, der er baseret på en fælles common core eller template, vil typisk baseres på en større eller mindre delmængde af den fulde løsning for moderselskabet. Dette afhænger af, hvilke processer og funktioner der skal understøttes i udrulningen.
Templaten for en produktionsvirksomhed med fabrikker i udlandet vil for eksempel være ganske omfattende, mens det vil være en mindre løsning, hvis det kun er salgsselskaber og kontorer, der skal understøttes. Oftest udarbejdes templaten som en del af første udrulningsbølge.
Flere virksomheder har haft succes med at indsamle og analysere information om de primære processer og forretningskrav fra alle relevante lokationer, inden templaten udarbejdes, således at templaten, man starter med at implementere, ikke i senere udrulningsbølger viser sig at være mangelfuld.
Fordelen ved en common core/roll out strategi er, at implementeringen bliver lettere at styre i forhold til sprog, kultur, afstand, lokale krav og især politik. For en virksomhed repræsenteret i mange lande vil en sådan strategi således medføre langt færre risici i forhold til for eksempel Big Bang strategien.
Ulempen er dog, at det er tidskrævende at gennemføre, da det ikke er ualmindeligt, at det tager tre til seks måneder at rulle templaten ud til hver lokation.
Især virksomheder med stor geografisk spredning anvender denne strategi.
Fordelen ved en common core/roll out strategi er, at implementeringen bliver lettere at styre i forhold til sprog, kultur, afstand, lokale krav og især politik.
Individuel strategi
Ved en individuel strategi opnår den enkelte lokation fuldt ejerskab af sin løsning og vil således ikke være bundet eller begrænset af en fælles løsning med central styring. Ofte er der tale om individuelle systemlandskaber, hvilket kan være en væsentlig fordel ved et frasalg af den enkelte lokation eller det enkelte selskab.
Meget af synergien forsvinder dog ved den individuelle løsning, hvor omkostninger til implementering, vedligeholdelse og videreudvikling af løsningerne samlet set bliver højere. Hvad der dog kan være mere kritisk er, at forretningen ikke i samme omfang kan dele og anvende information på tværs af virksomheden.
Det er primært virksomheder, der består af meget forskellige selskabstyper, eller virksomheder der har en stærk decentral ledelsesstruktur, som vælger denne strategi.
Valg af implementerings- og udrulningsstrategi er individuelt for den enkelte virksomhed, og der er mange forskellige faktorer, som spiller ind, når man skal vælge den implementeringsstrategi, der bedst passer til det enkelte implementeringsprojekt. Der er såvel fordele som ulemper ved alle strategierne, men de væsentligste faktorer, som skal overvejes i valget, er blandt andet:
Det afgørende er at ved at skabe en fælles ERP-platform med centrale stamdata og identiske processer, opnår virksomheden en langt større gennemsigtighed både på det styringsmæssige og på det operationelle plan. Med ERP-platformen kan indkøb, produktion, lager og salg koordineres på tværs af selskaber. Lande, globale kunder og leverandører kan endvidere blive analyseret, mens økonomi lettere kan konsolideres. ERP-platformen bevirker endvidere, at validiteten af ledelsesrapportering på koncernniveau højnes.
Omkostninger til vedligeholdelse og videreudvikling af den samlede ERP-platform vil samtidig reduceres ved en fælles platform, da stordriftsfordele medfører, at omkostningen per bruger falder som funktion af flere brugere.